søndag den 6. januar 2013

Morgenmad - og lækre grønsager


Efter morgenmaden i Casa de Deleuran:


Luka "Mor, skal vi to lege sammen?"
Mor "Det kan vi godt, men jeg skal lige hjælpe far med at rydde op efter morgenmaden først"
Luka "Ej mor, han har selv rodet det frem, så må han altså også selv rydde op!"
... så meget for at lade sin kone sove længe og finde morgenmad frem :-)


Januar - måneden for nytårsforsæt og dermed som oftes et større indtag af grønsager.

Vi fik disse grønsager i dag;

250 g. champion
1 Squash
2 Porrer
1 bakke med cherry tomater

Champion, squash og porre skæres ud i stykker - som man nu lige synes.

Woken varmes op og 2 spsk. grønpesto varmes med lidt olie i bunden af woken. Herefter tilsættes de 3 førnævnte snittede grønsager og sauteres (ja ja, det er et ord jeg har stjålet fra en kogebog) de i 5 minutter.

Cherrytomater, skårret ud i kvarte tilsættes og sauteres i yderligere 2 minutter.


Vi spiste laks med citron og hakkede peanuts ovenpå (stegt i ovnen) samt ris og couscous til.


Det smagte virkelig godt - og pestoen gjorde, at det ikke smagte alt for meget af januar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar